Trin
Trin 1: Åbn Fakturaer
Log ind på dit kontrolpanel, og klik Fakturaer under Konto i menuen.
Trin 2: Find betalingen
Under Fakturahistorik står dine betalinger samlet år for år med den nyeste øverst. Hver linje viser dato, beskrivelse, domæne eller mailadresse, fakturanummer og beløb.
Trin 3: Hent fakturaen som PDF
Klik PDF ud for betalingen. Fakturaen åbner i en ny fane, hvor du kan gemme eller printe den.
Trin 4: Se dine næste betalinger
Øverst under Kommende betalinger står hvert aktivt abonnement med beløb og den dato, det fornyes. Betalingen trækkes automatisk på dit kort.
Trin 5: Skift kort, hvis du vil
Under Betalingskort står det kort, der betaler for dine abonnementer. Klik Skift kort, skriv det nye kort på betalingssiden hos Stripe, og du kommer tilbage hertil.
Resultatet
Du har fakturaen som PDF. Har du skiftet kort, står der Dit kort er opdateret. øverst på siden, og dine abonnementer bliver trukket på det nye kort fremover.
Fejlfinding
- Der står „Ingen fakturaer endnu.“
Der er ingen betalinger på den mail, du er logget ind med. Har du købt med en anden mail, så log ind med den. En helt ny betaling kan være et par minutter om at dukke op.
- Der står „Intet betalingskort, du har ingen aktive abonnementer.“
Kort og Skift kort vises kun for abonnementer, der kører normalt. Mangler en betaling, så se Din betaling fejlede. Er abonnementet udløbet, er der ikke noget kort at skifte.
- Der er ingen PDF ud for en betaling
Det er et engangskøb eller en refusion. Har du brug for en faktura på et engangskøb, så skriv til support@creoble.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
- Der står „Vi kunne ikke åbne betalingssiden. Prøv igen, eller skriv til support.“
Klik Skift kort igen om lidt. Sker det igen, så skriv til support@creoble.dk.
- Der står „Vi fandt ikke et nyt kort. Prøv igen, eller skriv til support.“
Vi kunne ikke se et nyt kort, da du kom tilbage fra Stripe. Klik Skift kort igen, og gør kortet færdigt, før du lukker siden.
- Der står forkert navn eller adresse på fakturaen
Ret det under Kontooplysninger. Se Ret dine oplysninger. Dine næste fakturaer får de nye oplysninger.