Domæne & DNS · Guide 5 af 12

Skift navneservere hos en anden udbyder

Den generelle vejledning, hvis dit domæne ligger hos en udbyder, vi ikke har en egen guide til.

Når du er færdig

Dit domæne bruger Creobles navneservere.

Du skal bruge

Dit login hos den udbyder, hvor du købte domænet og hosting hos Creoble på dit eget domæne.

Opdateret 14. oktober 20262 min at læse
Indhold
  1. Trin (4)
  2. Resultatet
  3. Fejlfinding

Alle udbydere har en indstilling for navneservere, men den hedder lidt forskelligt. Bruger du mail på domænet, så læs afsnittet om mail i Forbind dit domæne først.

Trin

  1. Trin 1: Log ind hos din udbyder

    Log ind hos den udbyder, hvor du købte dit domæne.

  2. Trin 2: Find indstillingen for navneservere

    Åbn dit domæne, og find indstillingen, der hedder „Navneservere“, „Nameservers“ eller „DNS“.

  3. Trin 3: Vælg egne navneservere

    Vælg at bruge egne eller eksterne navneservere, ikke udbyderens standard.

  4. Trin 4: Indsæt Creobles navneservere

    Slet de navneservere, der står der, og indsæt de fire herunder, én i hvert felt. Gem ændringen.

    1. Navneserver 1ns1.creoble.dk
    2. Navneserver 2ns2.creoble.dk
    3. Navneserver 3ns3.creoble.dk
    4. Navneserver 4ns4.creoble.dk

Hvor finder du det hos

  • Nordicway: I kontrolpanelet klikker du på værktøjsikonet ud for dit domæne og vælger „navneservere“ i menuen til venstre.
  • Et .dk-domæne, du selv administrerer: Log ind på selvbetjening.punktum.dk med MitID, vælg domænet under „Domænenavne“, og vælg „Skift navneservere“ under „Administrér domænenavn“. Indsæt alle fire, hvis der er plads til dem. Er der kun plads til to, så brug de to første. Klik „VIDERE“, og klik „BEKRÆFT“.

Resultatet

Dit domæne peger på Creoble. Under Domæne i dit kontrolpanel står der Domænet peger på Creoble, når skiftet er slået igennem, og når hængelåsen er på plads, Domænet er forbundet til din side. Oftest virker det inden for en time. I sjældne tilfælde tager det op til et døgn eller to, fordi det er din gamle udbyder og de danske navneservere, der bestemmer tempoet.

Hængelåsen kommer automatisk, typisk inden for få timer efter at navneserverne peger rigtigt. Siden virker imens.

Fejlfinding

Du kan ikke finde indstillingen

Skriv til support@creoble.dk med navnet på din udbyder, så hjælper vi dig hele vejen.

Udbyderen siger, at domænet skal ændres et andet sted

Er det et .dk-domæne, du selv administrerer, skifter du navneserverne hos Punktum.dk som beskrevet ovenfor. Ellers så spørg din udbyder, hvor du gør det.

Der står „Domænet peger ikke på Creoble endnu“På siden Domæne i dit kontrolpanel

Tjek hos din udbyder, at navneserverne er gemt, og at de gamle er slettet. Er de rigtige, så vent. Står det der stadig efter to døgn, så skriv til support@creoble.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Din mail på domænet er holdt op med at virke

Når navneserverne peger på Creoble, går mail til domænet til Creoble. Opret dine adresser under Mail i dit kontrolpanel. Se Opret din første mailadresse.