Domæne & DNS · Guide 7 af 12

Hvornår er min side live?

Fra betaling til en side med hængelås på dit eget domæne, og hvad dit kontrolpanel viser undervejs.

Opdateret 14. oktober 20263 min at læse
Indhold
  1. Først: din hosting bliver sat op
  2. Har du købt et nyt .dk-domæne
  3. Har du dit domæne et andet sted
  4. Til sidst: hængelåsen (HTTPS)
  5. Hvis det trækker ud

Når du har købt hosting, sætter vi din side op af os selv. Hvor lang tid der går, før den virker på dit domæne, afhænger mest af domænet. Du kan følge med under Oversigt og Domæne i dit kontrolpanel.

Først: din hosting bliver sat op

Hostingen er typisk klar få minutter efter betaling. Når din side er lagt på serveren, står der Siden er lagt op på din oversigt. Det betyder, at vi har gjort vores del. Om siden kan ses på dit domæne, afhænger af de næste trin.

Har du købt et nyt .dk-domæne

  1. Først står der Domænet er ved at blive registreret. Vi registrerer domænet i dit navn hos Punktum.dk.
  2. Derefter sender Punktum.dk dig en mail, hvor du bekræfter din identitet med MitID. Indtil du har gjort det, står der Domænet afventer din godkendelse, og siden kan ikke gå live. Se Bekræft dit nye .dk-domæne hos Punktum.dk.
  3. Når du har godkendt, aktiveres domænet. Det tager et par timer, i sjældne tilfælde op til 48 timer. Imens kan der stå Domænet er ved at blive klar.
  4. Til sidst står der Domænet er forbundet.

Du skal ikke gøre andet end MitID-bekræftelsen.

Har du dit domæne et andet sted

Har du allerede et domæne hos en anden udbyder, skal du selv pege det på Creoble ved at skifte navneservere. Indtil domænet peger på Creoble, og den sikre forbindelse er sat op, står der Domænet skal pege på Creoble på din oversigt. Under Domæne kan du se, om det peger rigtigt: der står Domænet peger ikke på Creoble endnu, indtil du har skiftet. Sådan gør du: Forbind dit domæne.

Når du har skiftet, venter du. Oftest virker det inden for en time. I sjældne tilfælde tager det op til et døgn eller to, fordi det er din gamle udbyder og de danske navneservere, der bestemmer tempoet. Derefter står der Domænet peger på Creoble under Domæne, og når hængelåsen er på plads, Domænet er forbundet til din side.

Husk at forny domænet hos din udbyder, ellers holder din side op med at virke.

Til sidst: hængelåsen (HTTPS)

Hængelåsen i browseren betyder, at forbindelsen til din side er sikker. Den kommer automatisk, typisk inden for få timer efter at navneserverne peger rigtigt. Siden virker imens. Undervejs står der Sikker forbindelse (HTTPS) aktiveres, og når den er på plads, står der Sikker forbindelse (HTTPS).

Hvis det trækker ud

Står der stadig Domænet afventer din godkendelse, mangler Punktum.dk din MitID-bekræftelse. Står der Domænet peger ikke på Creoble endnu efter to døgn, så tjek navneserverne hos din udbyder. I alle andre tilfælde så skriv til support@creoble.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.