E-mail · Guide 8 af 9

Opret et alias

Få flere adresser på dit domæne, fx salg@ og faktura@, som lander i den indbakke, du allerede har.

Når du er færdig

En ekstra adresse på dit domæne, der sender mail videre til en postkasse.

Du skal bruge

Adgang til dit kontrolpanel og mindst én mailadresse hos Creoble.

Opdateret 14. oktober 20262 min at læse
Indhold
  1. Trin (4)
  2. Resultatet
  3. Fejlfinding

Et alias er en ekstra adresse på dit domæne, der sender videre til en postkasse. Du kan have så mange du vil, de fylder ingenting og koster ingenting, og de tæller ikke med i antallet af mailadresser på din plan. Du kan ikke logge ind med et alias. Mailen lander i den postkasse, du sender den videre til. Har du Creoble Mail alene, har din pakke én postkasse, og alias'er er måden at få flere adresser på.

Trin

  1. Trin 1: Åbn Mail i dit kontrolpanel

    Log ind på dit kontrolpanel, åbn din side, og klik Mail. Rul ned til kortet Alias'er under dine mailadresser.

    Kortet Alias'er på Mail-siden med knappen Opret alias1
    Kortet Alias'er under dine mailadresser.Opret alias
  2. Trin 2: Klik Opret alias

    Klik Opret alias.

  3. Trin 3: Skriv den nye adresse

    Under Ny adresse skriver du det, der skal stå før snabel-a, fx salg.

    Vinduet Opret alias med salg som ny adresse12
    Vinduet Opret alias, udfyldt.Ny adresseSendes videre til
  4. Trin 4: Vælg, hvor mailen skal hen

    Under Sendes videre til står din postkasse allerede. Skal mailen et andet sted hen, skriver du den adresse i stedet. Klik Opret alias.

TipÉt alias sender til én adresse ad gangen. Skal det sende til flere, opretter du det igen med samme navn og en ny modtager.

Resultatet

Aliaset står i kortet Alias'er med den adresse, det sendes videre til. Mail til aliaset lander i postkassen, og du læser den der, i webmail eller på dine enheder.

Fejlfinding

Du ser beskeden „Skriv én gyldig mailadresse.“

Tjek feltet Sendes videre til. Der må kun stå én hel mailadresse, med snabel-a og domæne.

Adressen før snabel-a bliver afvist

Brug kun små bogstaver fra a til z, tal, punktum og bindestreg, højst 30 tegn, og start og slut med et bogstav eller tal. Æ, ø og å kan ikke bruges i en mailadresse.

Der står, at adressen allerede sender videre til modtageren

Aliaset findes allerede med præcis den modtager. Du kan se det i kortet Alias'er, og du behøver ikke gøre mere.

Du vil kunne logge ind med aliaset

Det kan man ikke med et alias. Skal adressen have sin egen adgangskode og indbakke, så opret den som en mailadresse i stedet. Se Opret din første mailadresse.

Du vil fjerne et alias

Klik Slet i aliasets række, og bekræft med Slet alias. Aliaset holder op med at virke for alle modtagere, men mail, der allerede er leveret, bliver liggende.