Trin
Trin 1: Åbn hjemmesidebyggeren
Gå til creoble.dk, og klik Kom i gang. Hjemmesidebyggeren åbner på det første trin, Virksomhed. Menuen til venstre viser alle otte trin. Du kan klikke tilbage til et trin, du allerede har udfyldt, eller bruge Tilbage.
Knappen sidder øverst til højre på forsiden.
Trin 2: Virksomhed og branche
Virksomhedsnavn, Branche, Email og Telefon skal udfyldes. På næste trin vælger du specialisering, antal ansatte og tone, kan skrive dit CVR-nummer, hvis du vil, og svarer på nogle spørgsmål, der afhænger af din branche. En klinik bliver spurgt om noget andet end en tømrer. Her bliver du også spurgt om dine konkrete ydelser.
Din e-mail bruges til kvitteringen, hvis du køber siden.
12VirksomhedsnavnNæste Trin 3: Kontekst og kontakt
Under Ydelser kan du give os en tagline og noter om det, vi ellers skal vide. Under Kontakt skriver du din adresse og et Google Maps link, hvis folk skal kunne finde dig. Jo mere du skriver, jo mere præcis bliver teksten på din side.
Skriv det, vi ellers ikke kan vide. Alt her er valgfrit.
Trin 4: Design og billeder
Under Design vælger du farvetema og uploader dit logo som .png eller .jpg. Under Billeder vælger du Upload mine egne billeder (1 til 8 billeder, som du hver giver en kort beskrivelse, så vi kan placere dem rigtigt) eller Ingen billeder, minimalistisk, en ren side bygget på typografi og farve.
Logo er valgfrit. Siden fungerer også uden.

Farvetemaerne under Design. TipHar du ingen gode billeder endnu, så vælg minimalistisk. Siden kan rettes, når den er købt.Trin 5: Ekstra info og sociale beviser
Under Ekstra info kan du indsætte eksisterende tekst fra en gammel side eller brochure (vi bruger den som råmateriale i stedet for at finde på selv) og links til Instagram, Facebook og LinkedIn. Under Social proof kan du tilføje anmeldelser fra kunder, Google Reviews, Trustpilot og presseomtaler. Anmeldelserne vises ordret på siden, så du bekræfter for hver kilde, at den er ægte.
Alt på de to sidste trin er valgfrit.
Trin 6: Generér din side
Klik Generér min hjemmeside. Genereringen tager omkring 3 minutter, og du kan følge med i, hvad der sker undervejs.
Lad fanen være åben, til previewet åbner.
TipLad fanen være åben, til previewet åbner. Skifter du app, låser skærmen eller genindlæser siden, åbner previewet af sig selv, når du vender tilbage til fanen inden for 25 minutter efter, at du klikkede. Lukker du fanen, kan du ikke komme tilbage til udkastet.Trin 7: Se dit udkast, og ret det
Previewet åbner automatisk. Skift mellem Desktop og Mobil øverst, eller åbn siden i Fuld størrelse. Under Test din side kan du skrive 4 test-ændringer, før du beslutter dig, for eksempel „gør overskriften kortere“ eller „brug et roligere billede i toppen“.
Gennemgå siden i previewet, og prøv en rettelse, før du beslutter dig.
1Hent min hjemmeside
Resultatet
Du ser din færdige side i previewet og knappen Hent min hjemmeside. Prisen er 499 kr, inkl. moms, engangsbeløb, ingen abonnement. Der er ikke trukket penge endnu. Dit udkast gemmes i 24 timer på den adresse, der står i browseren, så du kan lukke fanen og komme tilbage.
Vil du have siden online uden selv at gøre noget, så læs om hosting.
Fejlfinding
- Du ser beskeden „Noget gik galt, prøv igen“ eller „Forbindelsen fejlede. Tjek din internetforbindelse.“
Det er en fejl hos os, ikke på dit netværk. Klik Generér min hjemmeside igen. Dine svar står stadig i felterne.
- Du ser „Ingen forbindelse. Tjek din internetforbindelse, og prøv igen.“ eller „Forbindelsen blev afbrudt, prøv igen“Vises, hvis din forbindelse forsvandt, før genereringen kom i gang
Tjek dit netværk, og klik Generér min hjemmeside igen uden at lukke fanen. Dine svar står stadig i felterne.
- Du ser „Det tog længere end forventet“Vises, hvis genereringen har kørt i omkring ti minutter
Klik Prøv igen. Fortsætter det, så klik Kontakt support, så kigger vi på det.
- Du lukkede fanen, mens siden blev bygget
Siden bliver bygget færdig, men den kan kun åbnes fra den fane, du startede i. Gå til creoble.dk, klik Kom i gang, og udfyld trinnene igen.
- Du lukkede fanen, efter previewet var åbnet
Find previewet i browserens historik. Adressen begynder med creoble.dk/preview/. Det gemmes i 24 timer. Vil du ændre dine svar, så klik Ikke tilfreds? Start forfra med dine svar i previewet; dine svar bliver hentet ind, men logo og billeder skal du uploade igen. Det virker kun i den browser, du byggede siden i.
- Du skiftede app eller låste skærmen under genereringen
Gå tilbage til fanen. Er siden færdig, åbner previewet af sig selv. Efter 25 minutter vises i stedet „Forbindelsen blev afbrudt, prøv igen“.